Historie

Jeg er født og opvokset i en lille by: Lystrup på Norddjursland. Mine forældre havde en gård der inden de gik på pension. En lille by hvor alle kendte hinanden. Der var masser af unger i byen, og jeg kan huske at vi mødtes hver aften på den ”store” plads til en gang dåseskjul eller røvere og soldater.

Jeg yndede at lege på fortorvet med mine traktor legesager. Jeg havde min egen gård indrettet der. Der blev pløjet, harvet, sået, spredt gylle og gødning, og til sidst blev der høstet hvorefter det startede forfra. Jeg ved ikke hvorfor jeg kunne bruge så meget tid der, men jeg morede mig kosteligt med det.

Da jeg var seks år startede jeg på Langhøjskolen i Vivild hvor jeg gik indtil 7. klasse. Jeg lå som regel i den bedste halvdel af klassen. Men mor fik sommetider grå hår i hovedet fordi jeg hellere ville lege end lave lektier. Det rettede sig dog senere.

Kort efter min konfirmation solgte mine forældre gården og købte et hus i Ørsted. Jeg sluttede selvsagt med og færdiggjorde min folkeskole med 10. klasse på Rougsøskolen i Ørsted. Mange af mine nuværende venner mødte jeg efter vi flyttede til Ørsted, hvor jeg blev taget godt imod.

Efter folkeskolen begyndte jeg på Handelsskolen i Randers. Det var noget anderledes at gå på en skole, hvor man ikke længere blev betragtet som barn, kan jeg huske. Nej, her havde man selv ansvar for egen læring. Det kunne jeg ikke rigtigt vende mig til og jeg lavede aldrig rigtigt mine lektier og da andet år var slut fik jeg at vide at de ikke ville lade mig gå videre. Det var det største nederlag i mit liv, men det gav mig noget at tænke over.

I samråd med min studievejleder fik jeg meldt mig til det danske forsvar, som infanterist i Haderslev. Inden jeg tog af sted bestemte jeg mig for at den dovne, slatne, selvtillidsløse Kenneth skulle dø og begraves. Så da jeg kom til Haderslev var det med en helt anden indstilling til tingene. Jeg gik fra at være nederst i hierarkiet til at være alfahan i min deling. Det var mig der havde mine sager i orden. Det var mig der førte an når der skulle deles opgaver ud på stuen. Jeg fandt hurtigt ud af at det var meget sjovere end at være den der blev trampet på, drillet og ikke fik udrettet noget. Selve arbejdet som Menig Thuesen var ikke så sjovt, men det er en periode af mit liv som jeg aldrig glemmer.

Da soldatertiden var slut vendte jeg tilbage til Handelsskolen i Randers hvor jeg afsluttede de sidste to år og fik min Højere handelseksamen, med et gennemsnitlig resultat. Jeg havde besluttet at fortsætte hvor jeg slap i militæret. Jeg var igen øverst i hierarkiet i min klasse. Det gav mig frihed til at passe mine ting og lektier. Det var også i min klasse på Handelsskolen hvor jeg mødte Iben, min kæreste. Vi begyndte at komme sammen på studieturen til Barcelona.